mandag den 6. maj 2013

Siden sidst.

Jeg var ellers lige kommet ind i et godt flow med at blogge, men må jo nok erkende, at der har været lidt pause herinde siden sidst. Der er sket SÅ mange ting de seneste par uger. Mere end jeg nok lige har kunne overskue og rumme selv. Men siden sidst;
.. har jeg været i Berlin med mit hold fra studiet.
.. har jeg ligget syg i en uge.
.. har jeg fået mit 3. og sidste stik af HPV vaccinen.
.. har jeg fået fat i billetter til John Mayer.
.. har jeg hygget mig med café-ture med de mest fantastiske veninder.
.. har jeg planlagt karneval med nogle søde piger.
.. har jeg købt billetter til Frank Hvams nye stand up show; "Upassende".
.. har jeg fået mere energi.
.. er jeg blevet mere og mere glad.

Ja, der sket nogen ting og der er sket flere, jeg vil uddybe på et senere tidspunkt. Har I det godt? :)

fredag den 12. april 2013

Når en veninde har fødselsdag.


I skrivende stund er jeg på vej til fødselsdagsmiddag- og fest hos Ea, som fylder 24. Derfor er dette et tidsindstillet indlæg, som Ea ikke når at se før jeg er mødt op til festen. Jeg glæder mig til for en gangs skyld at være gæst, hvor det ikke er 'mig', som er på, men blot skal nyde mad og festligt selskab. I tirsdags var jeg på gavejagt, hvilket i starten var lidt af en udfordring, da min oprindelige plan med gaven gik i vasken og jeg kom under tidspres, men jeg fandt til sidst en anden løsning, som jeg egentlig er langt mere tilfreds. Jeg må nok indrømme, at jeg er en smule misundelig, da der er en gave/gaver, jeg også selv godt kunne tænke mig - også selvom den ene gave er for at drille. Overstående billede er de fine gaver, jeg har købt. Som den hurtige nok kan se, så er der en æske fra Frellsen Chokolade. Jeg har købt flødeboller til hende, simpelthen fordi hun den seneste tid ikke har snakket om andet end flødeboller hver gang vi er gået forbi Frellsen Chokolade. Så jeg håber og tror, at hun forstår min joke. Derudover har jeg købt en Kähler kop fra serien Mano. Jeg glæder mig til at give hende gaverne. Endnu en gang stort tillykke, søde :)

tirsdag den 9. april 2013

Té fra Teahouse.


Tilbage i starten af marts måned var jeg på Sund Livsstils Messe i Århus. Det var alt lige fra massage (mod betaling selvfølgelig) til stande hvor f.eks. NUPO udleverede smagsprøver og MADLOG.DK, som havde en konkurrence, hvor man kunne vinde en juicepresser. Den aller første stand, jeg startede ved var Té fra Teahouse. Duften af nybrygget té er ikke til at komme udenom. Der duftede dejligt og der var smagsprøver på de mange forskellige slags. Jeg var fuldstændig solgt og måtte købe et par poser med hjem.

Jeg er positivt overrasket over té'en og jeg må sige, at det virkelig er kvalitets té. Det er naturlig té, hvor man kan se alle ingredienser, så man er ikke i tvivl om, hvad man drikker. Derfor kræver det også, at man køber 'breve' eller té-si til at komme det løse té i.  Derudover så er der også økologisk té i blandt. Det der er så specielt ved té fra Teahouse, det er, at man skal være omhyggelig med doseringen. Det betyder altså rigtig meget, for at den hverken bliver for tynd eller tyk og det har også meget at sige, hvor varmt vandet er. Nogle af dem skal have de 95-100 grader, men andre er 85 grader nok. Det står på pakkerne, hvor mange gram og hvor varmt vandet skal være, så man kan ikke tage fejl. Jeg har testet téen uden at følge vejledningen, men jeg må sige, at det betaler sig at gøre det sådan som de skriver.

Selvom det er lidt dyrere té end det man køber i supermarkederne, så synes jeg det er alle pengene værd. Når det kun er så få gram der skal til for at lave en kop, så er der altså til mange kopper. Butikken holder til i Hasselager ved Århus, men det er muligt at købe deres té og andre godter på deres hjemmeside.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...