onsdag den 29. februar 2012

De der onsdage..

.. bliver aldrig mine favorit dage. Jeg har hadet de sidste mange onsdage, men i dag har nok været den hidtil værste af slagsen. Nu kan jeg ridse min dag op i punkter, så virker det ikke så skræmmende at læse.
  • Har cyklet 16 km. på en halv-fald cykel.
  • Dehydrerede på arbejde, til trods for, at jeg indtog rigelige mængder af vand løbende, fordi jeg skulle være afløser for en anden instruktør til babysvømning, ergo.. jeg har været i 36 grader varmt vand i 2 timer (!!)
  • Har en fornemmelse for, hvor lille man er som cyklist, når man møder en højresvingende lastbil - aldrig har jeg følt noget så ubehageligt.
  • Knokler med at få færdiggjort en ret ligegyldig økonomi opgave til imorgen.
  • Min krop ryster stadig fra tidligere i dag.
  • Jeg kæmper og kæmper med at få en ny instruktør til at overtage mine hold, da jeg ikke kan få det til at hænge sammen med mit studie. Forklaring: Jeg går i skole 5 km. fra, hvor jeg bor og hvis jeg skal hele vejen fra min skole til svømmehallen har jeg pludselig 13 km., da det jo ligger stik modsat af hinanden og selvom jeg cykler i et rask tempo, er det umuligt at nå det på 30 min., når jeg først får fri kl. 16.30 og skal starte undervisning kl. 17! Og vi snakker jo selvfølgelig også myldretid inde i midtbyen!
Jeg ser frem til at hoppe i seng om lidt. Det har bare ikke været min dag i dag!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du vil kommentere dette indlæg! Det sætter jeg stor pris på og det gør mig glad :)

Smil, det smitter!
Stina

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...