lørdag den 28. januar 2012

Misundelse er en grim ting.

"Misundelse er en følelse, et ønske om at have en andens egenskaber, status, evner, anseelse eller ejendele. Misundelse har ikke nødvendigvis med ting at gøre; det centrale er fornemmelsen af den anden er i en bedre situation end man selv er."
- wikipedia.

Dette er mit sidste ærlige opråb til en person, som jeg faktisk holder rigtig meget af, trods mange konflikter og troen på, at det en dag bliver bedre.
Alle har prøvet at have dårlige dage, sådan virkelig dårlige dage, hvor man bare har lyst til at grave sig ned i et sort dybt hul og forsvinde. Der er også bare de "almindelige" dårlige dage, hvor man ville ønske, man sad og lavede noget helt andet i en given stund. Og så findes der også de dage (gud ske tak og lov for det), hvor man virkelig har haft en skøn(ne) dag(e) uden nogen former for bekymringer og problemer.
Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg på det seneste har været en brokrøv, tudeprinsesse og stresset herinde på min blog over de mange eksaminer, opgaver og tanker om jobs, når jeg bliver færdiguddannet til sommer. Jeg synes selv det er almindelige ting, jeg bekymrer mig over og til en hvis grad, kan det da godt tage overhånd, det kan jeg da godt se og hvis nogen synes jeg ævler for meget, så er de jo faktisk ikke tvunget til at læse om alt min brok osv. Det er jo helt frivilligt. Jeg sætter stor pris på dem som gør - I, mine læsere derude og de af jer som giver kommentarer med på vejen. Det betyder meget. Men desværre sidder jeg tilbage med en person, der gang på gang sidder og klapper i sine små hænder af glæde over, når det går ned af bakke for mig og hvis det går godt, så er det endnu værre. Jeg har lige haft to fantastiske dage med to vidt forskellige veninder, som jeg ikke har set meget meget længe. Jeg har haft to dage, hvor jeg ikke har haft noget at skulle bekymre mig om overhovedet og så gør det mig altså stadig enormt trist, når vedkommende sender spydige sms'er, opdater sin facebook med statusopdateringer alle kan se og ingen tydeligvis forstår en brik af det og det er kun lige for at være sikker på, at jeg ser opdateringen, hvorefter den bliver slettet igen. Derudover er det en person, som altid har hadet, at jeg går og har det godt. Jeg har en verdens bedste kæreste, ifølge mig selv, gennem 5 år snart. Jeg bor i en god lejlighed med styr på tingene. Jeg har nogle fantastiske veninder, som står mig meget nært. Jeg er færdig med min uddannelse til sommer. Jeg kunne nævne mange flere ting, men jeg orker ikke, for alt som er godt i mit liv, hader vedkommende. Jeg siger det bare; Misundelse er en grim ting. Hvad med at være glade på andres vegne, når vi også kan være glade på dine vegne? :)
Jeg har faktisk rigtig svært ved at se, hvordan jeg nu skal takle situationen som den ser ud nu, for jeg har seriøst forsøgt alt. Jeg har konfronteret vedkommende med det et utallige gange nu, både face to face, opkald, sms.. og nu er mit sidste opråb min egen blog. Min blog går ikke ud på at hade nogen eller udstille nogen og jeg ved, at jeg halvt bryder det ved netop at poste dette indlæg, men jeg gør det simpelthen for at få dig til at forstå alvoren i mine ord, for ærlig talt, så har jeg brugt alle de ord op, jeg nu en gang havde og jeg ved, at du læser med på min blog hver eneste dag. Jeg er ikke ude på at hævne mig, jeg er ude på at få dig til at forstå, hvordan det er at være mig i de situationer, du sætter mig i.

Puha, jeg synes det er svært og selvfølgelig burde jeg nok ikke lade mig gå på af det, for det skal jo være alt det gode, som skal overskygge alt det dårlige, som ligger og lurer, men det er bare hver gang det sker. Sidder I derude som læsere og har et godt råd? Hvad skal jeg stille op?

3 kommentarer:

  1. Først og fremmest super fin blog, du har. Jeg læser den dagligt og synes du har mange vidt forskellige emner. Jeg synes dit indlæg her er meget ærligt og jeg synes det er modigt at du tør poste det, når du ved at personen kigger med. Dog synes jeg ikke, du har noget at være bange for. Jeg har desværre selv oplevet det mange gange og personer der ikke kan unde mig, at jeg har det godt, synes jeg ikke er værd at samle på :)

    SvarSlet
  2. Flot ærligt indlæg! Håber på flere af den salgs i fremtiden! Bare med nogle andre emner :)

    SvarSlet
  3. Der lyder som en virkelig dårlig ven! Ud fra dit indlæg, nævner du ikke rigtigt nogle gode sider ved personen - måske er han/hun bare ikke det værd?

    Misundelse er en rigtig grim ting, ja. Lige nu er det jeg er mest misundelig over, folk der er på skitur - og det må siges at være rimelig harmløst :)

    SvarSlet

Tak fordi du vil kommentere dette indlæg! Det sætter jeg stor pris på og det gør mig glad :)

Smil, det smitter!
Stina

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...