torsdag den 12. januar 2012

Min første cykeltur.

Så er ugen snart gået og den har faktisk været ganske god. Igår cyklede jeg for første gang en længere tur på min nye cykel, som jeg kalder det røde lyn, da den er rød (logisk, hva? ;)). Jeg er begyndt at cykle i skole og det er faktisk gået overraskende godt til trods for at turen derud kun går op af bakke og oven i den har det regnet både igår og idag. Idag glemte jeg også mine handsker og her vil jeg lige understrege, at det er første og sidste gang, at jeg glemmer dem. Hold nu op, hvor var det koldt for fingrene. Jeg var sikker på, at de nok skulle falde af. Puha. Det lyder helt som om, at jeg er nybegynder på cykel, det er jeg faktisk også når vi snakker om at cykle i skole i hvert fald. Da jeg boede hjemme i Mariager og gik i folkeskole havde jeg måske en 400-500 meter til skole, så det kunne ikke betale sig at cykle i skole. Da jeg begyndte i 10. klasse i Randers var afstanden ligesom 25 km., så det var også udelukket. Så begyndte jeg på gymnasiet og flyttede til Randers, men der gik min cykel i stykker og så fik jeg aldrig anskaffet mig en ny. Jeg var på daværende tidspunkt også ret meget imod at skulle anskaffe mig en cykel, i hvert fald i de to første lejligheder, vi boede i og det samme var Kenneth. Det var simpelthen pga. den kedelige statistik der er med stjålne cykler. Det er også først i denne lejlighed, vi bor i nu, at Kenneth har anskaffet sig en cykel. Grunden til vi tør at have cykler nu er, at vi bor i en aflåst gård, så der er i hvert fald ingen, som kan tage dem om natten. Men hvad så om dagen? Selvfølgelig kan cykler blive stjålet ved højlys dag, men indtil videre har jeg jo kun cyklet til og fra skole og faktisk har jeg lokale lige ud til cykelskuret, så jeg kan i princippet holde lidt øje.
Jeg havde egentlig glemt, hvor dejligt det er at cykle. Det der med, at man ikke er afhængig af en lorte bus, som ikke er der til tiden alligevel. Det tager selvfølgelig lidt længere tid at komme fra a til b, men man får en mase dejlig luft og så er det jo også gå motion, så sådan som det ser ud nu, så cykler jeg i øjeblikket ca. 10 km. om dagen som er til og fra skole. Fantastisk! :) Hvordan kommer du til og fra din skole?

1 kommentarer:

  1. Jeg savner at cykle til skole! Jeg tror, at jeg har omkring 30 kilometer nu, så det er simpelthen for langt. Jeg cykler til toget, men det tager ikke mere end 10 minutter.
    Jeg har altid været vant til at cykle meget, og jeg ville slet ikke have kunnet klaret mig uden end cykel, så længe som du har gjort det! :) Jeg går i panik bare min cykelpunkterer, hehe.

    SvarSlet

Tak fordi du vil kommentere dette indlæg! Det sætter jeg stor pris på og det gør mig glad :)

Smil, det smitter!
Stina

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...