Så er weekenden næste forbi, for nogen vedkommende vel at mærke. For mit vedkommende har jeg weekend ind til onsdag, men jeg betragter det nu ikke som weekend, for der lurer nemlig en eksamen på onsdag. Jeg har lavet alt klar til eksamen. Det skal bare terpes igennem et par gange og så kan jeg ikke gøre mere, så I må krydse fingrer for mig på onsdag kl. 10.15. Weekenden er gået med arbejde og en del forberedelser. Min far fylder 60 år imorgen (puha ja, gammel.. hehe) og jeg havde lovet ham at lave lagkage til den helt store guldmedalje, så jeg har i dag været i gang med at bage chokolade lagkagebunde, lavet chokolade- og blåbærmousse og gjort pynten klar. Faktisk er kagen klar til at blive samlet, men det bliver den først imorgen, ude hos mine forældre, da det er nemmest. Opskriften og billederne af det færdige resultat må I vente med til imorgen eller tirsdag. I skrivende stund skal jeg i gang med at lave et kort til hans gaver. Jeg er ret spændt på at se, hvad han siger til det, jeg har købt. Afsløringen af gaveerne kommer først imorgen, for jeg ved at min mor af og til kigger med herinde på min blog og hun er altså ikke alitd lige god til at holde bøtte om gaver - UNDSKYLD MOAR! :)
Puha, videre med forberedelserne til imorgen.
En meget træt Stina, som trænger til en god nattesøvn. Håber I har haft en fantastisk weekend.


Jeg håber du havde en rigtig god eksamen! Hvis sådan en kan være god:) Jeg håber i hvert fald det gik rigtig godt, nu jeg var lidt sen på den, til at ønske held og lykke.
SvarSlet