Jeg er en smule bagud med blogskrivningen, men det skulle jeg gerne nå at indhente de næste par dage, da jeg har weekend fra og med i dag indtil mandag.
Igår var det den 1. december, hvilket var for mig en ret underlig, men utrolig hyggelig dag. Det underlige er bare, at det nok ikke rigtig er gået op for mig endnu, at det er jul. Dagene går så hurtigt og jeg aner da slet ikke, hvor november måned blev af? Pludselig stod der bare 1. december i kalenderen igår og jeg må da indrømme, at så blev jeg da lidt stresset. Jeg forsøger nu bare at forberede mig på at skulle på julegave-ræs her en af dagene, i år vil jeg altså være i god tid - altså end hvad jeg normalt plejer, dvs., at jeg IKKE skal ende med at køberne gaverne d. 23. december. Så det vil jeg forsøge at overholde.
De sidste par uger har jeg gået og leget med Ea's pakkekalender, jeps I læste rigtigt. Vi er på pakkekalender! Og med et budget på 150 kr. fra pakke nr. 1-23, så har jeg også skulle være kreativ indimellem. Jeg kan af gode grunde ikke afsløre, hvad jeg har givet/lavet til Ea før d. 24. december, da hun jo også læser min blog, så der må spændingen lige trækkes lidt ud.
<- Sådan afleverede jeg min pakkekalender til Ea, da vi byttede med hinanden igår. Jeg håber du bliver glad for den, Ea :)
Dette er så Ea's pakkekalender til mig. Det foregår på den måde, at der ligger en seddel i hver skuffe og så skal jeg så finde pakken i posen ved siden af, som er fyldt med gaver og for at gøre det endnu mere tricky, er det ikke i den rigtige rækkefølge numrene på pakker er i, da hun ikke var klar over om jeg er en pilfinger eller ej. Helt ærlig, hvad tror du om mig, Ea? :) ->
<- Min 1. december-gave var en introduktion til, hvordan pakkekalenderen kommer til at foregå + lidt til den søde tand!
Min 2. december-gave i dag er.. Ja.. Den har jeg sgu ikke rigtig løst endnu! Da jeg pakkede den op tænkte jeg "det er da pynt til det juletræ som jeg ikke har endnu", men så tænkte jeg samtidig "hvorfor er det sort? er det skabeloner til, at jeg selv skal til at klippe og klistre? Men hvad med de 3 røde bånd? Og hvad laver den træpind der?
Jeg føler mig ret dum, men nu har jeg jo en lang dag til at gå og tænke over det :) ->
Ellers startede min 1. december med sne, kalenderlys, bytte pakkekalender, Pyrus, The Julekalender, skrabekalender og ikke mindst risengrød. Så bliver det vist ikke bedre? :)